Mandag
26. juli 2027 | Start kl. 18:00 | 10 km | Hasle | Fælledvej 28, 3790 Hasle
Spændende rute på skov, asfalt- og cykelveje. Hyggelig tur gennem skovområder, og en fed udsigt over havet - med lidt held en solnedgang. 3/5 asfalt og 2/5 grus- og sandstier. DAF-opmålt.
Ruten er forholdsvis flad og dermed hurtig.
Det er muligt at løbe 1. etape som enkelt etape. Se mere her

Praktiske info mandag i Hasle
Denne dag åbner udleveringen af startnumre kl. 14:00. Bemærk at al afhentning af startnumre mandag skal foregå ved startstedet for 1. etape. Dit startnummer skal være afhentet kl. 17:30.
Der er toiletter tæt på startstedet. Desuden kan toiletter ved Hasle Camping også anvendes.
Parkering primært på Fælleden (100 meter fra start og mål) - sekundært ved Hasle havn. Se parkeringsanvisningen.
Der er kun 150 meter mellem start og mål. 10 km. ruten starter kl. 18:00 - børneruten kl. 18:07. Se startprocedure i FAQ.
Børneløbere skal stå i deres egen sluse før start. Det er ikke tilladt for nogen - med startnummer - at stå foran målstregen. Alle skal ned i deres respaktive sluser.
Der er spisesteder i nærheden af mål. Røgerierne ligger lige op ad målstregen. Hasle Camping har gode muligheder for at spise. Der er kun 200 meter over. Der er også spisesteder i Hasle.
Kom i god tid. Der spærres veje af ifm dagens etape. Det betyder, at kommer du i sidste øjeblik, kan du blive ledt ud på en omvej til startområdet og samtidig opleve lukkede parkeringspladser.