4. etape - Hammeren
2. etape for ungdom og 60+
23. juli 2026 | Start kl. 18:00 | 8,6 km | Hammeren| Sænehavn, 3770 Allinge
Ungdomsklassen og 60+ løber deres 2. etape
Bjergløb med start på Hammer Havn. Også kaldet Konge-etapen. De første 2,5 km er en lang stigning. Etapen løbes på ligedele asfalt, skovstier og naturstier. Du kommer forbi Hammershus, får et vildt nedløb til Hammersøen, runder Sandvig, inden du i selskab med øens får tager »Hammerfyret« bagfra og får den ledeste stigning - inklusive de sidste 300 meters hårnålesving med lige dele tour de France-stemning og stigningsprocenter på den forkerte side af 15.
Det er ikke muligt at løbe 4. etape som enkelt etape.
