Nyheder

Trafikmelding 2024 Etape Bornholm

Trafikken påvirkes og veje spærres af. Vi beklager de gener det giver.

Trafikmelding Etape Bornholm 2024

 

Når 2500 mennesker bevæger sig rundt på de enkelte etaper i årets Etape Bornholm, påvirker det selvfølgelig trafikken. Dette betyder følgende trafikreguleringer de enkelte dage.

 

Der løbes i perioden 22. – 26 juli

Mandag i Hasle:                
Nyker Strandvej, Fælledvej, Levkavej lukkes for trafik i perioden 17:45 – 19:00. Det anbefales at køre på Landevejen mellem Rønne og Hasle.

Den sydlige del af Hasle by (syd for Gasværksvej og vest for Damløkkevej) lukkes for trafik i perioden 17.45 – 19:00. Der bliver parkeringsforbud på Strandgade, Søndergade og Fælledvej.

Busserne kører ikke i det afspærrede område.

Se mandagens rute her 

Tirsdag på Dueodde   
Der løbes på stranden. Fyrrevejen mod fyret lukkes fra kl. 09:00 Vejene i området lukkes efterhånden som parkeringspladserne fyldes op. Der skråparkeres på cykelstien på Strandmarksvejen og Dueoddevej – ca. 1 km. øst og vest for Fyrvejen. Cyklister skal køre på vejen på det spærrede stykke (fra kl. 16:00). Sommerhuse langs ruten har fået besked via brev leveret på adressen.

Se tirsdagens rute her 

 

Onsdag i Almindingen      
Almindingsvejens nordlige del op mod Segenvej lukkes kl. 17.45 – 18:15. Omkørsel via Sigtemøllevejen og Chr. X´svej. Vejen op til Christianshøjkroen lukkes kl. 15.00 – 21.30. Der vil være rigtigt meget trafik i Almindingen, så det tilrådes at tage alternative veje, hvis man skal på tværs af øen (gennem Almindingen).

Se onsdagens rute her 

 

Torsdag på Hammeren      
Vejene mellem Hammershus og Sandvig lukkes mellem kl. 18.00 og 18.45. Hammerhavnen lukkes allerede fra kl. 16.00. Fyrvej op til det store fyr lukkes allerede kl. 09.00 (parkeringspladserne er ikke til rådighed). Kørsel på Sandlinien mod Hammer Odde Fyr må påregnes med nogen forsinkelse mellem kl. 18.25 og 19.00.

Se torsdagens rute her 

 

Fredag i Rønne                  
Borgmester Nielsens Vej og Store Torvegade vil være spærret for trafik fra kl. 18:15 – 18:30. Der vil blive omdirigeret via politihjemmeværnet. Haslevej til være spærret for kørsel mod Rønne mellem kl. 18:10 og ca. 18:25 – omkørsel via Almegaardsvej.  Der vil blive gradvis åbnet for trafik, efterhånden som løberne har passeret. Nordre Kystvej er spærret fra 18:10 - ca. kl. 18.45. Der etableres sluser på Haslevej, hvor løberne skal passere. Der vil være ca. 10 minutters forsinkelse ved kørsel på Haslevej. Nordre Ring er spærret fra Torneværksvej til Blykobbevej i begge retninger fra kl. 18:00 til 19:30. Vejen vil være spærret og der kan køres via Torneværksvej og Almegårdsvej – eller via Torneværksvej/Byledsgade/Borgmester Nielsensvej. Følg politiets anvisninger

Se fredagens rute her 

 

Der vil alle steder være synlige skilte, ligesom der vil være trafikregulering af politiet og politihjemmeværnet.

Alle afspærringer vil blive ophævet hurtigst muligt efter at løberne har passeret de enkelte steder.

Ruterne er godkendt af Bornholms Regionskommune og Bornholms Politi.

 

Vi beklager de forstyrrelser det medfører i trafikken. De afspærringer der er, vil være meget kortvarige. Vi afspærrer vejene, da der vil være løbere i stort antal på vejene, hvilket betyder, at der ikke vil kunne køre biler. Også selvom man bor i området.


Claus Clausen
Viking Atletik

 

cc@viking-atletik.dk

 

Del denne side

Følg Etape Bornholm

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer.