Nyheder
Gratis koncert den 22. juli
Vi inviterer til gratis koncert med social hygge lørdagen før det hele starter.
Gratis koncert i Viking Atletik og Etape Bornholm
Kom til gratis udendørs koncert i Viking Atletik lørdag den 22. juli kl. 19:00 - 21:00
Det er for alle medlemmer af klubben og deltagere i Etape Bornholm - og jeres pårørende. Samtidig fejrer vi Etape Bornholms 30 år jubilæum.
Koncerten er Kim Larsen & Gasolin Tribute Band m. Simon Sandbye
Du sidder på plænen, så medbring underlag. Der er også plads i teltet, hvis det er.
Du kan selv medbringe det, du vil spise og drikke.
Vi tilbyder også, at du til rimelige priser kan købe vand, sodavand, øl eller vin hos Viking Atletik.
KØB MAD (BESTILLES PÅ FORHÅND)
Ligeledes har du mulighed for at købe en skøn gang mad fra Amtmandsgården:
Rosastegt kalvesteg med pommes rissoles
Hertil ovnbagte rodfrugter og enten en portvinsreduktion eller sauce bearnaise
Som vegetarisk alternativ kan vi tilbyde saltbagt selleri med hasselnødder
Pris er 129 kr. pr. couvert.
Maden kan hentes kl. 18:30 - en halv time før musikken spiller.
Her bestiller du på forhånd og på dagen kommer Amtmandsgården op til Louisenhøj, hvor du får udleveret din tallerken samt bestik.
Tryk LUKKET for bestilling af mad. Du bestiller og betaler via Viking Atletiks webshop. Tryk LUKKET . Din tilmelding er bindende.
Du kan ikke længere bestille mad, da tilmeldingsfristen er udløbet. Men bemærk, at koncerten inden øvre grænse har. Så her møder du bare op. Husk gerne din havestol eller tæppe til græsset.
HVOR MØDES VI OG HVAD TID ER DET?
Stedet er vores have på Louisenhøj (Torneværksvej 20). Samme sted som der hentes startnumre. Maden kl. 18:30. Koncerten starter kl. 19:00 og slukker musikken kl. 21:00, så naboerne kan få ro til at sove. Du er selvfølgelig efterfølgende velkommen til at blive så længe du har lyst.
VIGTIGT: Borde og stole er forbeholdt jer, der spiser deroppe. Bestiller du mad via hjemmesiden, reserveres der en plads til dig. Medbring evt. din egen stol til brug for når musikken spiller, hvis du ikke vil sidde på græsset.
Sidste frist for bestilling af mad er mandag den 17. juli kl. 16:00
Amtmandsgården i Røn
Del denne side
Følg Etape Bornholm