Nyheder

Ny 60 + klasse

Mange har spurgt til det - nu laver vi et forsøg

Denne nyhed er en tilrettet nyhed fra 2019 :-)

Grundet aflysningen sidste år (corona), nåede vi aldrig i gang med den. Men nu forsøger vi igen. 

Når Etape Bornholm afvikles i 2021, så er det for 28. gang. Vi indfører en ny klasse, som et forsøg. Så må vi lige efterfølgende evaluere.

Klassen bliver en 60+ - tredages klasse.

Hvorfor en ny klasse? Vi har gennem længere tid fået flere henvendelser fra løbere, som har været med helt tilbage fra starten i 1994. Hvert år eller med faste mellemrum. Mange fortæller, nu de er kommet lidt op i alderen, så de ikke længere kan løbe alle 5 dage. Men de vil fortsat gerne være en del af Etape Bornholm.

Vi laver derfor en tre-dages etape som løber samme dage som ungdommen. Det vil sige tirsdag, torsdag og fredag. Det bliver med samme service som på 5-dages etapen, det vil sige bl.a. medalje, T-shirt m.v.

Klassen bliver også en 60+, altså for dig, der er født i 1961 eller tidligere. Det er ikke en ”konkurrence” klasse. Så ingen vinderpræmier, men du får naturligvis dit resultat på resultatlisten.

Afmeldelsesregler m.v. bliver som 5-dages etapen. Der vil være 300 pladser i denne klasse.


Så må vi ses hvordan det går og hvis det fungerer og der er interesse herfor, så vil vi udvikle på den ide.

 

Del denne side

Følg Etape Bornholm